Så er det januar igen. Og mange har meget travlt med at blive til bedre og sundere mennesker ved at have diverse nytårsforsætter om at tabe sig, være sødere osv.
Lige nu, her i den første uge af 2022, er mit primære mål egentlig bare at overleve den herrens måned januar.
Der er så mange ting galt med januar. Mens december føles som årets korteste måned, fordi man skal nå så meget, føles januar som årets længste.
Der er bare slet ikke noget at se frem til i januar. Julen er slut, nytårsaften er overstået, og alt, der var tilnærmelsesvis sjovt i januar er aflyst på grund af corona.
Den er også mørk og kold og våd og blæsende. Det er december sådan set også, men der kan man glæde sig til jul og nytår, hygge sig med julelys og julepynt og jeg elsker julepynt og går all in på det der glimrer mest!
Og ikke mindst, så har man nissegaver. Nissegaver er det ultimativt bedste middel til at få en 3-årig ud af sengen lidt i seks hver morgen.
Så januar er en kæmpe kold tyrker for børn efter gaveorgiet fra helvede juleaften og diverse julekalendere og nissegaver.
Rasmus spørger stadig hver morgen om nissen er kommet, og om vi ikke skal åbne de julekalendere, der for længst ligger oppe i containeren. Det gentager han cirka 10 gange hver dag, og gennemsøger sokken så voldsomt at den er helt flænset efterhånden.
Man kunne så argumentere for, at det nok ville hjælpe at fjerne sokken og juletræet og pille den afsindige mængde af julepynt ned, som man under stor besvær har fået hængt op i december. Men så bliver der bare så tomt lige pludselig. Og husk, at julen varer lige til påske…
Vi har så også haft en temmelig lang juleferie, for Rasmus har ikke været i børnehave siden omkring den 14. december. Han nåede lige at komme derind den 17., men efter 10 minutter blev han ringet hjem pga corona.
“Mor, vi måtte affyre børnehaven, fordi Laila var syg,” råbte han, da han kom hjem. Går ud fra, at han mente aflyse, for jeg har da ikke fået nogen erstatningssag på halsen endnu.
Så nu er det altså ret svært for ham at omstille sig igen.
For det gode ved juleferie er jo, at man kan sove så dejligt længe om morgenen. Man når virkelig at gå i feriemode og sove til klokken 9 hver dag.
Men når så årstallet skifter, er vi tilbage ved den barske morgenfærge-virkelighed og op kl 5.30.
Det dårlige ved juleferie er at have sit barn hjemme i virkelig lang tid, når der ingen legekammerater er i nærheden, og han ikke gider udenfor, fordi det er koldt og regner. Og børn er de værste hærgende rodehoveder i verden! De kan splitte ethvert ordentligt hjem ad på to minutter.
Altså, jeg har virkelig mange gange i december ønsket mig, at det snart var hverdag, for min stue er konstant fyldt med en million dinosaurer, modellervoks, bilbaner, madrester, bamser og katte. Og mængden af legetøj er ikke ligefrem blevet mindre efter jul.
Stuen er drengens kongerige. Og det eneste, jeg ser i fjernsynet er Hvalpevenner, Pyjamasheltene, Bluey og Mickeys klubhus. Jo, og så lige Onkel Reje, der har lært Rasmus at synge “man må gerne bande og synge av for satan,” eller sangen “jeg kan ikke li’ at gå i bad, jeg lugter og er ligeglad,” som han gerne underholder alle med. Tænk, hvad man kan lære på børne-tv i dag.
Som en ekstra top på kransekagen, så er to ud af fire hjul på min bil også punkteret, grisene gider ikke udenfor i dårligt vejr, så de skider i sengen, og min flotte lyskæde rundt om huset har selvdestrueret.
Så derfor synes jeg egentlig at det er et godt mål i sig selv, at klare sig gennem januar.
Selvfølgelig skal jeg da også leve sundere og faste og dyrke mere motion og drikke mindre, men skal lige igennem julens lagre af slik og chips først. De skulle da nødig gå til spilde.
Og mens jeg gør det, vil jeg prøve at tage ja-hatten på og finde ud af, hvordan man kan gøre “januar great again.”
Livet på Lyø 