Livet på Lyø

Der, hvor man virkelig mærker, at ens liv som øbo er sårbart, det er når færgen går i stykker. 

Og her i august skete det forfærdelige jo, at der gik ild i øfærgens maskinrum og satte den ud af spil i flere uger. 

Det var sådan set et rigtig uheldigt tidspunkt for det var jo lige i slutningen af højsæsonen, der var gratis færger, og der var hundredevis af mennesker, der ville over hver dag. Så de lokale erhverv blev jo ramt rimelig hårdt på omsætningen. 

Og fordi det var sommer, var det nærmest også umuligt at opdrive en afløserfærge. 

Heldigvis skete der ikke noget med nogen, og mirakuløst nok lykkedes det at støve en afløserfærge op på Lolland, og den var såmænd mægtig fin, omend lidt retro sådan med brede brune sofaer og askebægre på væggene. 

Men der var ikke plads til så mange biler – max fem afhængig af mængden af gods, så man kunne ikke reservere og alle blev opfordret til at lade bilen stå.

Nød lærer dog nøgen kvinde at spinde, som man siger, og det fik folk ud i meget alternative løsninger på at få sit udstyr med over. Jeg har set håndværkere, der kom med fyldte trillebøre og nogen, der kom på et løbehjul. 

Den lille fine færge, Smålandshavet, kunne vi dog ikke have alle dagene, så nogen dage havde vi en cykelfærge med plads til 12 personer og nul biler, og andre dage Alsfærgen med plads til 300 personer og 50 biler! OG ikke cafeteria ikke at forglemme. Alsfærgen er jo det rene luksus. Og det fedeste er, at når der er mulighed for at købe noget, så gør man det bare automatisk, selvom man nok overlever den halve time uden proviant. 

De sejler dog altid med begrænset sortiment, så valget lander altid på fransk hotdog, øl eller kaffe. 

Men nu er vores egen færge tilbage, og den er nu altså nummer et. Selvom der ikke er pølser. 

Men der er øl og sodavand og kaffe, og den er gratis et par dage endnu – altså indtil 1. Oktober, så kom og prøv en tur!

• 

•