Der har været meget stille her på kanalen længe. Alt for længe. Pinligt længe faktisk. Men jeg har helt ærligt været sådan lidt sommertræt, hvis der er noget, der hedder det.
Det kan godt være, at jeg bor i et turistparadis, men jeg har ikke haft ferie. Til gengæld mange gæster, fordi jeg bor i et turistparadis!
Derudover har jeg jo haft mit dejlige pode-job fast tre gange om ugen hele sommeren. Nogen dage podede jeg kun mig selv, andre dage havde jeg kun besøg af en høne! Så kunne det godt være lidt tungt at sidde der pakket ind i plastik i 30 graders varme selvom det så kun var to timer ad gangen.
Så har Rasmus været hjemme fra børnehave i fire uger, så der skulle jo også ske lidt på den front.
Mit ukrudt og græs har vokset ubarmhjertigt, så alle mine ledige timer er foregået bag en plæneklipper eller med et hakkejern i hånden. Jeg kan bare ikke få mig selv til at sidde inde ved en skærm, når solen skinner!
Så har jeg haft håndværkere på stalden i en uge, og det tog lige så lang til at rydde asbestplader og murbrokker og gamle bjælker væk efter dem.
Der var også lige nogen, der valgte at smide en tre uger gammel kattekilling af på min terrasse, som jeg så kunne opfostre ved siden af de 100 andre ællinger og kyllinger og høns og katte og grise, jeg har at passe på. Tak for det. Jeg har også kun fire katte i forvejen!
Og sidst, men ikke mindst, har jeg serveret oppe på caféen. Men det har faktisk været overraskende positivt. Jeg har aldrig arbejdet som tjener før, men tænkte, at det kunne jeg da sagtens. Og det gik vist meget godt. Det var i hvert fald super fedt, for der var kun glade mennesker og god mad dagen lang. Så det var bare en fest!
Men den allerbedste dag var faktisk en særdeles grå og regnvåd frokost, hvor jeg egentlig var træt og deprimeret over alt det jeg ikke nåede derhjemme, men hvem trådte så ind på caféen…. Det gjorde Jørgen Olsen fra Brødrene Olsen!
Jeg er jo sådan set 80 år indeni, og jeg kan virkelig godt lide at høre Classic FM og at høre god gammel dansk musik som Birthe Kjær og elsker virkelig alt, der har med Melodi Grand Prix at gøre. Derfor var det jo en fantastisk stor oplevelse, da Jørgen og Noller vandt det internationale melodi grand prix i 2000. Det var det største, altså!
Min venindes far er gode venner med Jørgen Olsen, så da jeg blev 30 havde hun fået ham til at synge “Smuk som et stjerneskud” for mig og filmet det. Men så den regnvåde lørdag på Lyø stod han lige foran mig. I levende live. Hvad er chancen lige for det!?
Jeg prøvede at styre min begejstring, men ved ikke hvor vellykket det var.
“Tænk, at så kommer man helt herud, og så ved folk stadig hvem man er,“ sagde Jørgen Olsen. Øh, ja, han skulle da bare vide, ha ha.
Nå, men han var enormt flink og vi fik en god snak og sådan gik dagen lige fra 0 til 100 på et minut!
Vi havde endda stjerneskud på menuen, men han foretrak tarteletter 😉
Mit lille hittebarn, Kisser. Den er heldigvis rejst videre til en god familie hos Rasmus’ fætter Peter, og vi græd lidt, da de skulle afsted, selvom den både tissede i sengen og potteplanterne. 
Vi har fået en del silkekyllinger i år – plus en masse andre ællinger. Rasmus elsker dem. 
Mit dejlige sommerjob som poder på Lyø. På den vildeste dag podede jeg 30. Ellers lå vi ofte på 1-5 styks. 
En høne var næsten den hyppigste gæst på testcenter Lyø. 
Det kan være et træls arbejde, havearbejde, men det giver altså payoff. 
Det kan være et træls arbejde, havearbejde, men det giver altså payoff. 
Det kan være et træls arbejde, havearbejde, men det giver altså payoff. 
Det kan være et træls arbejde, havearbejde, men det giver altså payoff.
Livet på Lyø 