Jeg har fået løbeænder. Det er nogen mærkelige, forvildede ænder. De løber hele tiden og så ligner de pingviner eller noget, der mangler armene. De ser sjove ud, og det “sjoveste” er, at det slet ikke er mine løbeænder. Det var faktisk nogen naboen fik, men han har ikke ret meget forstand på fjerkræ og mente ikke, at de skulle have hverken foder eller indhegning, så de løb jo direkte ind til os.
Aftalen var så, at han skulle hente dem igen, når han havde lavet indhegning og købt mad, men det er så ved at være halvandet år siden, så jeg tænker egentlig ikke, at det nogensinde sker.
Nu tænker I nok, at det ikke er ret pænt, at skrive sådan om sin nabo. Det er det nok heller ikke, men alle der har været her, ved at jeg ikke ligefrem har vundet i nabo-lotteriet. Og jeg har kun EN nabo. Han kom hertil for 4 år siden, og bor her ikke fast. Men jeg garanterer, at der kunne være nok stof i ham til mindst 10 kapitler her på bloggen. Han er bare “gaven,” der bliver ved med at give!
Nå, men tilbage til de løbeænder, for nu har jeg sådan set heller ikke lyst til at levere dem tilbage, for de er fedet op og har fået det godt. Og dyr skal have det godt. Basta.
Jeg havde løbeænderne i en indhegning med silkehønsene, for hvor skulle jeg lige gøre af dem, men de svinede sådan, og mine fine hvide silkehøns blev møgbeskidte.
Så har jeg også læst, at løbeænder skulle være glimrende til at spise dræbersnegle, og det lort kæmper jeg en del med, så jeg tænkte, at jeg ville slippe dem fri, så de kunne arbejde lidt for føden.
Det resulterede i, at de bare løb over i nogen andres marker, hvor der var vandhuller, og så var de der hele dagen, og kom kun hjem for at æde korn og sove. Så det er nok ikke mange snegle, de har konsumeret.
Jeg kom så også til at læse et sted, at de kan få problemer med bentøjet. Og det skyldes en form for b-vitaminmangel. Og pudsigt nok så halter min andrik jo så lidt. Jeg læste så også, at det kunne kureres med tørgær på maden?! Så jeg har naturligvis købt tørgær, som jeg nu forsøger at få til at sidde fast på det korn, som kun han skal spise. Altså, suk, siger jeg bare. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde et så svagt punkt for dyr. Men det har jeg. Egentlig er jeg nok flinkere ved dyr end mennesker, og jeg synes faktisk jeg sådan generelt er rimelig sød overfor andre!!!
Nå, men løbeænderne bidrager måske ikke med så meget, men desværre formerer de sig ret godt, så egentlig skylder naboen snart en hel del børnepenge!
Sidste år fik jeg fem ællinger og i år har jeg så foreløbig fået 12 løbeællinger, og kun to moskusællinger.
Så det ser ikke lovende ud for julemiddagen. Det ender med, at vi må prøve med løbeand. Men de er som sagt en underlig størrelse, for de består nærmest bare af et langt tyndt bryst. Og fordi de nærmest altid løber, så har de ikke meget fedt på sig.
Lige nu mangler jeg en løbeand, så jeg venter bare på, at den pludselig vender tilbage med gu’ ved hvor mange ællinger til mig. (Og det skal så siges, at det skete så inden jeg fik taget mig sammen til at publicere det her dumme indlæg, så nu har jeg 26 løbeællinger!)
Så hvis der er nogen derude, der er interesserede i ænder med et virkeligt fjollet udseende, så er er jeg leveringsdygtig, og hvis ikke, så er jeg også meget modtagelig overfor gode opskrifter på løbeandesteg!
Livet på Lyø 