Vi har meget godt her på Lyø, men vi mangler dog noget. Og det er flere børn. Og gerne flere yngre mennesker, eftersom vi er det sogn i hele kommunen med den ældste befolkning.
Da Rasmus blev født, var det 10 år siden, der sidst blev født et barn på øen. Det er jo på en måde lidt sjovt, men egentlig mest tragisk.
Førhen var der jo virkelig mange børn herovre og både skole og børnehave, men pludselig gik det bare stærkt den anden vej.
Nå, men selvom Rasmus i hverdagene er den yngste herovre, og ikke har nogen venner på sin egen alder, så tror jeg egentlig ikke han lider overlast.
Han snakker jo med alle mennesker, unge som gamle, og kender alle, og de kender ham. Og det har jeg altid ment, at man lærer bedre i et lille samfund – altså at kunne snakke med alle.
Og så har han sin første store interesse lige udenfor døren – nemlig landbruget!
Hans første rigtige ord var “gravko,” og snart kunne han navnene på flere landbrugsmaskiner, end jeg kunne, og hans private vognpark kan gøre enhver entreprenør misundelig (altså hvis hans maskiner var i fuld størrelse!)
Så fra han kunne gå, gik turen næsten dagligt om til Strandgaarden for at se kalve, køer, gravko, mejetærsker, teleskoplæsser og meget mere.
Tiden indenfor gik rigtig meget med at lege med vognparken, men også at se den meget spændende film “Mine traktorer – og andre landbrugsmaskiner,” som han har arvet fra en anden dreng herovre. Og så ikke mindst med at se Youtube-film om gravkøer, der arbejder. Der er seriøst en far, der har været så genial at filme diverse gravkøer og andre maskiner og så klippe det sammen til små film. Meget enkelt og helt genialt. Jeg opdagede det på den eneste tog-tur, jeg nogensinde har taget med Rasmus, og det reddede mit liv!
Senere så han også gravko-film på tysk og engelsk, og derfor kunne han pludselig maskinernes navn på tysk også.
Når tiden ikke går med landbrug, er han også glad for natur og dyr, og kan navnene på alle fugle. Vi har jo vand hele vejen rundt og mega kort til stranden, så han er tit ude og fiske med sin far, og han er også interesseret i jagt. Men man må bare slet ikke aflive dyr – ej heller spise dem. Så han spiser ikke navngivne dyr – altså fisk eller ko eller gris – han spiser bare kød – eller nuggets. På den måde går det, og derfor er han altså ikke veganer – endnu!
Hvis vi slagter ænder, sender vi ham en andet sted hen, men desværre kom han sidste gang hjem, mens jeg var ved at lægge de pillede ænder ind i bilen for at køre dem op til min mor. Og så skreg han bare: Neeeeeej, hvad har I gjort!!!! Så måtte jeg så prøve at forklare, at ænderne var blevet meget syge…
Når han er hjemme spørger han dog tit efter nogen “lille børn” at lege med. Men han går jo i institution i Faaborg og får sin lyst styret den vej.
Så er der måske også nogen, der tror, at det er mere bøvlet at få børnene frem og tilbage.
Og jovist tager det lidt længere tid at komme i børnehave, end det gør fra andre steder, men til gengæld kan vi få børnene bragt hjem gennem en ny ledsageordning, som verdens bedste kommune betaler, og så skal vi bare afhente dem ved færgen på øen. Se, det er jo ren luksus, da det førhen tog omkring 4 timer at hente dem!!!
Men alt i alt tror jeg faktisk, at han har det ret godt herovre.
Hans nyeste passion er dog lidt svær at se og dyrke i virkeligheden, men det gælder altså ligegyldigt, hvor man bor, for det er dinosaurer…
Det er fedt at komme til købmanden og købe slikkepinde med sin lille fætter. 
Vi har ikke så mange naboer, men uldgrisen her er en af dem. 
Rasmus elsker livet på havet i morfars gamle jolle. 
Onkel og faster har en masse får. 
Helle og Hans Henriks små kalve kan man også nusse. Jeg har så ikke fortalt, at vi har en halv tyr derudefra i fryseren. 
Børn kan være nyttige… 
En lille silkekylling får lidt omsorg i sofaen inden den skal ud til sin mor igen. 
Vi har virkelig kort til stranden. 
Børnelivet på Lyø er ikke så ringe endda. Her er Rasmus med til at lukke Bjarne og Karins køer på græs. 
Ved gadekæret kan man fodre ænder og kaste med sten. 
Der er ikke så meget trafik herovre, så man kan godt gå midt på vejen. 
Peder og Ulla har også får, og dem kan man se fra Susis have. 
Rasmus elsker alle dyr, og man må ikke gøre dem noget. 
En and får en omgang wellness med vandkanden. 
Løbecyklen bliver hyppigt luftet, og der er fart på, så jeg er glad for, at vi ikke bor i en by!
Livet på Lyø 